Old School
Dengang verden tog fart og hele internet-revolutionen tog sine første barneskridt; dengang sad jeg og glanede MTV som alle de andre tube-zombier. I den lille klike blev der ofte skruet godt op når Smashing Pumpkins kom på skærmen. Godt fyldt op af teenage angst og virkelighedslede blev der skrålet med på sangene fra albummet med det rammende navn, “Mellon Collie and the Infinite Sadness”. Specielt ramte de to store hits “Bullit with butterfly wings” og “Tonight Tonight”. Dengang var jeg nok ret ubekendt med, hvor mange inspirationslag, der lå i deres musikvideo, jeg så den bare med en gran af mit pseudogoth sind.
Forbindelser
Som årene går samler man en masse information op, og man begynder at se de forbindelser som enten bevidst eller ubevidst ligger i den kunst man tidligere kun forstod overfladisk og stykvist. Lyttede jeg egentlig ordenligt til teksten? Fangede jeg detaljerne om hvordan vi alle risikerer at blive følelseskolde og voksne? Forstod jeg at sangen handlede om den tabte uskyld, de knuste forhåbninger og hvor tragisk tilværelsen kan synes? Sikkert ikke. Jeg sad blot i min kammerats kælder og brægede om seksuelle frustrationer, skoletræthed og hvordan man burde protestere imod alt muligt. Jeg missede fuldstændigt den sublime referance til Lumiere brødrenes pioneerarbejde i filmbranchen. Et fantastisk stykke filmkunst fra 1902.
Nostalgi
Hvad er det jeg prøver at sige? Jeg tror jeg prøver at dele den oplevelse jeg har af at alt det man troede man vidste eller kendte til, ofte kan have flere lag og noget nyt at byde på uanset hvornår man tager et gensyn med det. Det som inspirerer mig, ved at tage den slags gensyn idag er, at jeg oplever, at det er værkerne, som læser mig. Det, som i virkeligheden skifter og udvikler sig, er beskueren. Vi bliver aldrig færdige med at udvikle os eller med at opleve verden. Ihvertfald ikke før det store tæppefald. Ethvert øjeblik synes, at indeholde en uendelig kilde til nyt og uendelige referencer til noget gammelt. Vi er i et evigt ægteskab med vores omgivelser; “Something old, something new, something borrowed, something blue”. Jeg vil slutte på det astronomiske tema, med endnu en lille skønhed fra 90erne. En lille opfordring til jer allesammen; “Kig tilbage, ofte er det vejen frem”
STEFAN MOLYNEUX
Primært
Canada byder op på scenen, med en noget apparte spiller. Stefan er det mest gennemførte bud på en anarkistisk apostel. Hans filosofiske og forretningmæssige baggrund, giver ham et unikts perspektiv på samfundets problemer. Her bliver man præsenteret for anti-statslige tanker i et velfunderet og yderst velargumenteret arsenal. Staten er den overmagt, som faciliterer størstedelen af de uretfærdigheder, som den ideelt set skulle være oprettet for at kæmpe imod. Hos Stefan bliver man udsat for en lystig blanding af underholdning, undervisning og opråb til revolte. Han leder os godt og grundigt rundt i verdenshistorien og i de akademiske vinkler på filosofi og økonomi.
Sekundært
Udover den overordnede samfundskritik, har Stefan nogle usædvanligt gennemtænkte analyser af den menneskelige størrelse. Han går i dybden med mennsket som race, som gruppe, og som individ, på en måde som gør ham til en yderst værdig etnolog, antropolog og psykolog på en og samme tid. Generelt er det denne bredde i stefbot, som gør ham til en yderst vigtig stemme for fremtidens udvikling og retning. Især fordi Stefan til fulde tager den moderne teknologi i brug og lever fuldt og helt efter de principper han prædiker.
Kritik
Det er svært at skyde huller i Stefan Molyneuxs argumentationer, han er en yderst talentfuld filosof, og retoriker. Man skal stå tidligt op hvis man vil forsøge at videreudvikle eller modgå hans teser. Denne aktiverede og udlevede akademiske baggrund kan gøre ham en kende elitær i sin frembrusen. Dog er han heldigvis yderst hjertelig og varm, med et glimt i øjet og et sublim form for humor. Han har en del emner, som tydeligt bærer præg af hans nationalitet og personlige erfaring i erhvervslivet. Disse gør ham en smule ensidig til tider, men heldigvis virker han åben for at udvikle sine holdninger og teorier når grundige beviser og argumenter fremlægges.
ALEX JONES
Primært
Alex Jones (AJ) er en kritisk journalist, dokumentarfilm-skaber og aktivist, som har været vært for sit eget radioshow i over 15 år. Han er baseret i Austin, Texas, USA, og har for tiden 30 mennesker ansat i sit crew. Hans nyheds-orienterede ‘The Alex Jones Show’ udsendes 6 gange om ugen, og er gratis tilgængeligt som podcast. Hans to hjemmesider (infowars.com og prisonplanet.com) er blandt de mest besøgte alternative online-medier. Hans talrige film og mange af de utallige interviews, han har lavet over årene, kan findes gratis på youtube eller ses i høj kvalitet ved et abonnement på prisonplanet.tv.
Sekundært
AJ er en ekspert på politistater og deres historiske udvikling. Gæstelisten i hans radioshow omfatter videnskabsmænd, forfattere og kommentatorer fra en stort spektrum af vidensfelter. Hans hjemmesider har så stort et opdateret indhold og så mange dygtige skribenter tilknyttet, at de fungerer som uafhængige online aviser. Artiklerne er nogle gange lånt fra blogs og andre hjemmesider. Når de er produceret af AJs eget crew, er de altid velforsynede med hyperlinks til de kilder som skribenterne har benyttet sig af. Udsendelserne og artiklerne er ofte fakta-tunge, så man gør klogt i at holde sig til et emne af gangen, hvis man selv vil checke researchen på et område.
Kritik
AJ har en tendens til at blive ophidset og nogle gange vred under sit show. Han kører på et højt energiniveau, taler hurtigt og kan finde på at afbryde sine gæster for at rable oplysninger af sig. Ofte refererer han til hændelser – som de fleste danskere aldrig vil have hørt om – som var det de mest indlysende og velkendte fakta. Når det sker, kan man regne med, at emnet har været dækket i hans program eller på hans hjemmesider tidligere i løbet af hans lange virke.
AJ har også en tendens til at være lokalt fokuseret, d.v.s. på amerikanske forhold. Når han omtaler begivenheder andre steder i verden er det ofte som sidebemærkninger og i amerikansk kontekst. De fleste af hans gæster – om de er i studiet eller ringer ind via Skype – er også bosat i Nordamerika. Hans lange karriere, faste fokus på de samme kerneemner og mange prominente gæster har gjort ham til et ikon indenfor den alternative undergrund. Dette har gjort, at han har udviklet et kæmpe ego.
AJ er erklæret frihedselsker, kristen og går ind for borgeres ret til at eje skydevåben til selvforsvar. Dette er elementer, som umiddelbart kan gøre ham lidt sværere at tage seriøst for mange danskere. Hans show kan for nogen virke ensidigt i sin tone og dækning af sagerne. Det skyldes, at AJ bestemt ikke er politisk neutral. Han er rødglødende anti-establishment, og siger tingene, som han ser dem. Derfor vil man, hvis man lytter til hans show hen over et par måneder, opdage at det består i højere og højere grad af information, som man har hørt før.
AJ er en agitator og en trænet offentlig taler. Hans vinkel på de historier han tager op er oftest konfrontatorisk og direkte provokerende. Man kan ikke lytte til ham uden at ens følelser bliver aktiveret. Det afhænger så af ens humør og niveau af generel geopolitisk baggrundsviden om man bliver bange, vred, opstemt, frustreret, inspireret, underholdt eller bare træt af at lytte til hans talestrøm.
Måtte 2011 blive et nyt år.
Det er tydeligere og tydeligere for os, der orienterer os, at verdenshistoriens gang nu er blevet et løb. Den løber hurtigt nu, den udvikling, men hvad løber den dog hen imod? Det er det værd at prøve at finde ud af. Vi, Soul United, har i hvert fald tænkt os at gøre forsøget. Hvad vi finder af pålidelige kilder, der har relevant information, deler vi med alle interesserede. Det er det, der er pointen med dette initiativ 
Men i virkeligheden er der jo kun én der kan finde ud af, hvad det er der sker. Dig. 2011 er det år, hvor du vil få muligheden for at blive en vigtig del af nationens nyheds- og informationsformidling. Vi befinder os nemlig allerede nu i den fremtid, hvor vi er hinandens garanter for, hvad der er værdifuld information. Længe har vi accepteret, at vores informationssamfund har stirret sig blindt på TV’ets underholdning og overflade, mens vi hører sensationelt halve vinde på radioen og læser ‘nyheder’ om den kunstigt skabte medievirkelighed i aviserne.
Det burde nu være så tydeligt, som man kunne ønske, at vi ikke får hele historien, kun et aftalt spil af soundbites, serveret gennem de etablerede massemedier. Der lyves sjældent direkte. Det er heller ikke nødvendigt. Bare at bortredigere de dele af virkeligheden, som ikke passer ind i det narrativ man gerne vil fortælle, virker endnu bedre. Når der så en sjælden gang falder en sten ned i den lille dam, slår ringene i vandet langt op af vore ben.
I 2011 bør vi alle, i egeninteressen og fællesskabets navn, begynde at orientere os selv aktivt om verden. Vi lever i et land med halvanden computer per husstand, så for de fleste af os er det jo bare en lille udvidelse af vores ‘second life’, at finde vores nyheder online. Mange af os gør det allerede. Men dermed er det kun halvt gjort. Vi må også dele de vigtigste informationskilder vi finder med hinanden. Passivt kan vi ikke længere bare se til, på hulens skyggespil. Hvis ikke vi alle, der kalder os ansvarlige samfundsborgere, går ind i en process for at ændre vores handlemønstre omkring informationsbrug, vil historien løbe os over ende.
Lad 2011 blive året, hvor du og dit netværk begynder selv at sørge for jeres information og nyheder. Vi har friheden til det, og det behøver ikke koste en krone. Der findes nemlig flere kvalitetsinformationskilder end man kan nå at forholde sig til derude i netland. Mange af dem er ganske gratis at benytte, idet der bliver flere og flere som deler hvad de ved uden at afkræve betaling for det. Der findes også den mulighed, at benytte sig af den fremvoksende Torrent teknologi, til at få gratis adgang til information, som andre end dens skabere har ment skal være frit tilgængelig.
Soul United vil løbende igennem 2011 fungere som eksempel på den forandring vi ønsker at se i verden, ved at udvikle vores koncept om at formidle gratis adgang til relevant kvalitetsinformation, samt beskrive hvordan man mest effektivt opgraderer sin brug af informationsteknologi.
Nyt nytår, 2011. Get future ready.
Det er gammel ret
Fuglen og den fattige skal også være mæt…
Er det ikke sådan det hedder, i den gamle sang?
Jeg kom til at tænke på den, da jeg gik ved Søerne i lillejuleaftenskumringen, denne Fimbulsvinter 2010. Juletræssælgerne havde tændt fakler og bål. Det var smukt med sneen, der føg i spiraler hen over den tilfrosne Sortedam. Enkelte stjerner glimtede blandt de drivende skyer. Jeg kom til hjørnet ved den Franske Cafe – Normaliseringens Centrum. En famile stod ved vågen med en levende masse af ænder og svaner omkring sig. Det var som én stor, kværnende krop af baskende vinger og ivrige næb, der blev rakt op mod hænderne med brød. Farmand skulle selvfølgelig imponere de unge og lod svanerne snuppe det lige ud af hånden på ham. Det lykkedes ham i hvert fald at imponere mig!
Det slog mig, at det var et stykke tid siden, jeg havde set mennesker fodre fugle her i Danmark. På tilbagevejen gik jeg igen forbi juletræssælgerne, som sad på hver deres kasse omkring det lille bål. En enkelt forpjusket ædelgran, halvt så høj som mig, havde de tilbage. 280kr med fod. Det måtte jeg indrømme, at jeg ikke havde råd til. De forbarmede sig og lod mig tage et lille bundt afklippet gran gratis. Så fik jeg også den grønne duft ind i hjemmet i år. Det er lige til at blive glad af.
Hjemme i kollektivet er der tyst og tomt. Næsten alle er taget afsted til Jylland eller Thailand for at fejre Julen med familien. Men Asger kommer forblæst ind af døren kort efter mig. Det er først i morgen, at han flyver til Portugal for at fejre Jul hos en ven. Sørens så kosmopolitiske vi er blevet her i Danmark. Jeg kommer i tanke om sækken med gammelt vintertøj til hjemløseherberget, som stadig ligger i skabet og bliver flov. Hvor meget mener jeg det egentlig, når ikke jeg kan få den afleveret, bare fordi der ligger sne?
Asger og jeg får tændt op i lidt risengrød og deler den med saftevand og en snak om verdenssituationen. Politiken ligger på bordet. Pap beskriver i lederen, hvordan ‘VKO er hovedarkitekt bag den tiltagende fattigdom’. Man ville korse sig, hvis ikke det var den slags overskrifter, man efterhånden var blevet vant til. Nederst på siden drister pap sig til, at ‘håbe, at 2011 byder på to nyskabelser i dansk socialpolitik’.
Det er et håb, jeg kan tilslutte mig med hele mit hjerte. Det er et håb, som tegnene i sneen og de drivende, grå skyer lover ikke vil blive gjort til skamme. Men det er ikke fra politikere, at disse to nyskabelser vil komme. Hverken fra den væltende regering eller den næste, der er ved at vakle på plads ind i det absolutte vakuum, som Løkke & co. snart efterlader sig. Retorikken, der strømmer ud fra Christiansborg vil givet vis ændre sig i det kommende år. Men den førte politik ikke nævneværdigt. Prove me wrong, Helle. Please.
Nej, det er blandt os borgere, at nybruddene i socialforståelsen er ved at opstå. Den tiltagende fattigdom, som ikke længere kan fornægtes herhjemme, er nemlig ikke noget dansk fænomen, hvor ihærdigt den end bliver branded som sådan. Hele den udviklede verden er ved at vågne op til det armod, som de sidste årtiers opskruede låne- og forbrugsgilde har kørt vore samfund ud i. Fattigdomen er tiltagende i hele vesten. Politikere har ladet stå til, tiet om, fornægtet, ikke forstået og i nogle tilfælde ligefrem tilhjulpet denne tilstand. Politikere vil ikke kunne hjælpe os ud af den. At nå til denne indsigt, at rejse sig, at kaste passivitetens åg af sig og gribe sin frihed med den ene hånd, sine borgerrettigheder med den anden, er det ene sociale nybrud, som endelig er ved at indfinde sig også i os danskere.
Det andet nybrud kommer, når vi indser, at denne situation, denne enorme samfundsudfordring, er en gave. En gave, der giver os noget at samles om. En gave, som giver os en chance for, at finde en folkesjæl igen. En gave, der lader os tænke på næsten, på de stadig flere og flere danskere som sættes fra hus og hjem, på de mennesker, som indenfor de næste 5 år ligeså godt kan være dig og mig. Der er ikke ret meget coolness i bare at lade stå til længere. Vi kan nu alle sammen se hvad det med 100% sikkerhed fører til. Denne globale, tiltagende fattigdom er den julegave, som vil få os til at indse, at vi her i Danmark stadig har vores frihed til at handle som borgere. I 2011 vil vi for alvor begynde at bruge den igen. Ganske simpelt hen fordi vi forstår, at folk her i landet har brug for os. Ellers dør de i disse vintre.
Rigtig glædelig jul, 2010. Nyd nærværet, traditionen og freden. Hold jeres kære tæt. Sig tak for alt I har at dele. Vågn op til frihed.
Denne post bliver et meget kort udtryk af et livslangt tankegods. Om du følger med i nyheder eller om du lytter til stemmer kan snart være ligemeget. Der er ikke længere nogen måde at skjule på for mennesker med adgang til information, at samfundsudviklingen – politisk, socialt og kulturelt – går hurtigere og hurtigere, både lokalt og globalt. Der er mange plausible forklaringer på hvad dette kan skyldes, men det vil blive for omfattende, at komme ind på her.
De begreber, de fleste af os i Danmark hører denne udvikling udtrykt i – indenfor nyhedsmedier – er ting som kriser, reformer, rentestigninger, meningsmålinger, frygt, korruption, krige, løgne, nedskæringer, terror, omstruktureringer, fyringer, tvangsauktioner og der er ikke noget at komme efter. Hvad stemmerne siger om denne samfundsudvikling, til de af jer som lytter, tør jeg nærmest ikke tænke på.
Hvis vi kigger ud over Danmarks grænser bliver denne udviklingstrend endnu tydeligere. Der er tilstundende kaos og utryghed mange steder – nu også i det vi er blevet vandt til at tænke på som den “udviklede” del af verden. Udviklingen går i mange retninger og profeterne synes at blive flere og flere og flere. I takt med at de tilgængelige forklaringer på denne uoverskuelige tilstand bliver flere i antal og bredere i perspektiv bliver mange villige til at overveje, om der kunne være andre sammenhænge end dem de tidligere er blevet givet og har måttet tage for gode varer.
Hvordan forholder man sig til alt det her, som ganske almindelig dansker med boliglån, børn, kaskoforsikring, offentligt arbejde, avisabonnement, træningscenterkort, fladskærmsTV fra L’easy, fugtskader i kælderen, forældre, man aldrig får besøgt, julegaveræs, man ikke har råd til og begyndende tandpine? Trækker man dynen op over hovedet og tager endnu en stressrelateret sygedag for at gemme sig med en plade Marabou og en flaske billig rødvin en stakket stund i en yndlingsserie, hvor solen skinner, kærligheden vinder og problemerne er overstået når kendingsmelodien lyder?
Er det vores danske frihed her i 2010erne?
Hvis man skal begynde at forholde sig konstruktivt til alt det, der sker derude, så må det være der, hvor selv Michael Jackson fandt svaret. Én selv. Hvis jeg nu påstår at dise forandringer vil tage til i styrke og komme skyllende i bølger ind over Danmark, som resten af verden, så er det ikke for at være dommedagsprofet. Det er bare et faktum og du vil snart høre den samme historie udtrykt med andre ord, hvem end du lytter til. Forandring er ikke af det onde. Frygt for forandring er.
Der er tre helt grundlæggende, pragmatiske ting man kan gøre, uanset hvem man er, for at komme frygten og bekymringen til livs. Det drejer sig om at indse, at frihed er en proaktiv, ikke en reaktionær størrelse.
1) Begynd at orientere dig selv aktivt. Afsøg andre informationskanaler end dem du er vandt til. Undersøg ting ved hjælp af internettet. Vær åben overfor andre tolkninger end du hidtil har accepteret. Diskutér væsentlige emner med din omgangskreds, frem for irrelevante eller virtuelle soundbites, som du har fået smidt i hovedet.
2) Forbrug mere kritisk. Den ene artikel efter den anden advarer om de yderligere prisstigninger, der vil komme på snart sagt alle produkter. Årsagerne til dette er mange og varierede, og det vil helt sikkert få større og større indflydelse på både private og offentlige økonomier, udover den påvirkning vi allerede har mærket. Ved selv at gå villigt ind i en holdningsændring til ens egne forbrugsvaner, undgår man at blive presset og stresset i samme grad af de forandringer, som hele samfundet vil gennemgå. Find ud af hvad du behøver og hvad du kan undvære. Gør det til en leg at spare penge. Handl lokalt og (hvis du har et patriotisk sindelag, eller bare ikke bryder dig om unødvendigt ressourcespild) køb danske produkter, når det er muligt.
3) Invester mere af din tid i dine nærmeste og dit netværk. Med en mere bevidst og kritisk holdning til informationskilder følger mindre tid brugt på passivt at blive underholdt. På samme måde frigør en mere kritisk forbrugsholdning tid og ressourcer, som kan bruges på at skabe merværdi for dig selv og andre – gennem meningsfyldt samvær.
Disse ‘bløde værdier’ har været i omgang ligeså længe, der har været mennesker. Vores overflodssamfund har ført de fleste af os væk fra dem i løbet af de sidste par årtier. Nu hvor samfundskursen vender, har vi igen muligheden for aktivt at hævde vores frihed til at ville hinanden. Dermed sætter vi os selv i førersædet for den udvikling, som verden gennemgår i disse år. Deri består vores danske frihed.
During these days of Wikileaks furora there are a few simple questions that should be asked.
- Why is so much mass media attention being directed towards this one operation, when others have been and are still so much more efficient, user friendly and direct in their critique of the US and other governments?
- Why is access to www.wikileaks.org now blocked by the inscrutable operative forces of your internet browser?
- What is the nature of whistleblowing?
@1: Potentially because the revelations they put out are that damaging. But how? To whom? It is not a great surprise to anyone that within a government as large, compartmentalized and militaristic as the American one, there is corruption and clandestine, illegal and immoral activities. No one seems to be able to do anything about it. No official have yet denied any of the claims made by the media, on the basis of the wikileaked documents. They tell us it ‘damages their diplomatic relations’. But no citizen of any country is directly able to do anything about the practice of US diplomats spying on UN officials. Other than talk and perhaps blog about it, that is. It’s kinda like the paradox of terrorism. It’s only scary if you know about it. So it is only effective terrorism if the mass media reports it. Which they do, whether an attack succeeds or not. Which makes us terrified. Which means we let our governments control things even more, because we believe we cannot protect ourselves, but they can. A nice tri-lateral structure of circular logic.
@2: Who knows? It’s funny to watch, though. Type in http://www.wikileaks.org/ and see what happens. This begs the further question: If “they” can do this, why didn’t they do it long ago? Maybe because it’s not very effective. It simply means that bloggers like myself, who find these things interesting, have to call their IT-guro friends, who directs us to websites such as this one, where they explain how you subvert this procedure by logging directly onto your desired webpage’s IP address: http://213.251.145.96/ Then , while we’re still chatting on skype, we get into a discussion about how you could take down a website if you were a high ranking American official and you really wanted to. Turns out you cannot, if it is set up with sufficient redundancy on multiple servers. So there you have it. Free unblockable internet. The good news of the day
@3: The sign of the times? Whistleblowing is all the rage. The ‘disclosure of wrongdoing’ seems to be the core of google’s definition. But that comes in so many forms. From so many sources. All the time now. There must be a lot of wrongdoing going on out there. Which brings us back to the original question: Why the focus on wikileaks? You would think that pages like this one would get a similar kind of attention when they brazenly and freely present the documents to support these kinds of claims:
The Chinese/Soviet communist system of education, including the Pavlovian method, is being implemented right now in the USA, as recommended by William Foster, former chairman of the Communist Party, USA, in his 1930 book “Toward a Soviet America.” He was buried with honors in the Kremlin. The conditioning method is necessary for work force training, as well as political brainwashing. Communist governments are atheist so they consider their citizens as nothing but animals, with no soul, conscience, or free will. Has our government adopted the same atheistic view of its citizens?
The agreements between the United States and the USSR and China are simply the full realization of the merger of the United States and the Soviet Union as clearly spelled out by Rowan Gaither, President of the Ford Foundation, in his conversation with Norman Dodd, Research Director for the Congressional Investigation of the Tax-Exempt Foundations in 1953, when Mr. Dodd visited his office in New York City. Gaither said to Mr. Dodd: “All of us here at the policy making level of the foundation have at one time or another served in the OSS (Office of Strategic Services, CIA forerunner) or the European Economic Administration, operating under directives from the White House. We operate under those same directives…. The substance under which we operate is that we shall use our grant making power to so alter life in the United States that we can be comfortably merged with the Soviet Union.”
What?!? This can’t be true. We would have heard about it from the media. Read about it in history books. Wouldn’t we?
What if God was a heavenly sound and shapes and objects were material – earthly – shadows of that sound?
What if God was a melody and the living spheres – planets, plants, platypuses and people – were the instruments?
What if God was a principle and all entities were examples of that principle – each one incomplete by our circumstances of instantiation – yet all equally of the same principle?
What if God was one principle and Satan was another?
What if the anthropogenesis – the mythology – of God and Satan was a story created to make people recognize these principles through the signs that manifest in persons and prophesies?
What is there was some simple, logical connection between the dichotomies in many religions between sky and earth, anthropomorphized as father and mother; male and female – and the politicized, modern Christian myths where Satan is first associated with the feminine (Eve) and in later myths allowed to suppress and supplant the sacred feminine principle?
What if both the male and the female principles were whirlpools, maelstroms, vortexes of forces and energies that are constantly influencing everything on all levels – how would we make such a truth manifest to human understanding, before the advent of writing and animated computer graphics?
What if the principle presented as the divinely masculine was an outwardly revolving torus and the principle of the sacred feminine was one revolving inwards?
What if the term “evil” really only indicated an imbalanced instantiation of these two principles; whereas “good” would indicate a balance?
What if these principles that governed life and energy were so simple that not only mystics, shamans, priests or scientists could understand them – but we all could, if we were shown how?
Would that not make more sense, than what we now say we ‘know’ or ‘believe’ about God, the universe and everything?
Those of us, who have yet to actually ‘hear’ the melody of being in our own souls divided…
Det er nu tydeligt for os alle sammen, at der er ting vi ikke forstår, ting vi ikke ved. Vi har alle måttet sande, de sidste par år, at ting hænger sammen på en anden måde, end vi hidtil troede. Det er umuligt at se nærmest en eneste film, læse en eneste bog, se en eneste nyhedsudsendelse eller spille et eneste computerspil uden at mistænke at der er en større sammenhæng. Man kan faktisk ikke informere sig på nogen måde i dag uden at forstå, at den menneskelige forståelseshorisont simpelt hen udvidder sig. Vi lever nærmest, som var vi ophævet i anden, her i informationssamfundet i informationstidsalderen.
Der er tre ting, der gør sig gældende for alle danskere; fordi vor samfund har nået dette niveau af demokrati, offentlig velfærd og bureaukrati som det har.
- Vi bryder alle regler. Alle sammen. Vi har hver valgt vores regler at bryde og fundet hver vor egen efterrationalisering. Der er ikke så mange, der taler om det offentligt, men hvis du tænker efter… Nævn en eneste af dine venner, som ikke på et tidspunkt har pralet med at have brudt en regel – enten en norm eller en lov – og enten scoret på det, eller i det mindste sluppet afsted med det og haft det godt på grund af selve regelbruddet. Fordi det føltes – bare en lille smule – som frihed.
- Vi tror alle vi ved noget mere end de andre. Kom nu. Indrøm det. Vi ser alle sammen verden forskelligt, javist. Men her, i Danmark 2010, kommer den sandhed til udtryk som en følelse af at have fattet mere – at være mere on the ball – end de mennesker vi møder i vores dagligdag. Vi har ikke alle sammen tid til at lære alt, men vi har en tendens til at lære meget om det der interesserer os. Og vi har muligheden. Det er det der er pointen.
- Her i Danmark er internettet frit. Vi er måske ikke alle lige fri i vore daglige liv. Men vi er alle frie i vores informationsvalg. Vi er alle frie i vores tro. Vi kan finde på at bruge en masse tid og energi på, at kladre andre for vores opfattelse af deres tro og hvad vi tror den – og de – står for, men vi mener trods alt alle sammen, at hvert menneske skal have ret til at tro på det det vil, såfremt det ikke derigennem skader andre.
Hvorfor er det så så svært at tro at verden kunne hænge fundamentalt anderledes sammen end vi hidtil har troet?
Hvorfor er det så svært at forstå at informationerne om dette, umiskendelig og umisforståelige, ligger åbent fremme på internettet?
Hvorfor er det så svært, at udfordre vores opfattelse lidt oftere, at gå på informationsopdagelse lidt tiere, at turde minde os selv om at vi virkeligheden ingenting ved endnu?
Det er ikke fordi, der er ti løgne derude for hver sandhed og det vil tage tid at grave os frem til den. Det er ikke fordi, det at ændre vores verdensopfattelse, nødvendigvis betyder at vi også er nødt til at omlægge vores livsstil og danskere bare er naturligt dovne. Det er ikke fordi, vi er bange for at se anderledes på sagen livet end naboen gør.
Eller er det?
Vi har svært ved at stole på hinanden har vi. Det er så simpelt som så. Vi er bange for hvad der vil ske hvis vi ser os selv – og verden – gennem andres øjne. Vi ville måske ikke kunne være den samme bagefter. Men vi er også bange for at nogle af de andre kunne have ret.
Siden der er nærmest ingen chance for ikke at blive misforstået eller ignoreret, kan jeg vel lige så godt sige det direkte:
Stol på mig. Jeg vil dig det godt. Der er nyheder. Ikke de samme, som dem du altid har hørt. Der sker noget. Hele tiden. Det er vigtigt at du forstår der er både gode og dårlige nyheder. Det er næsten utroligt, det der sker. Vil du høre?
Information skal kunne stå alene – opfattelsen af den bør ikke være afhængig eller påvirkes af afsenderen, medmindre du kender vedkommende personligt. Massekommunikeret information har en bagvedliggende intention – en agenda – som ikke altid er åbenlys eller kan gennemskues. Derfor bør du kun acceptere en-vejs information – med det behørige gran sat – hvis du ville tro på det, uanset hvem der fortalte dig det.
De fleste mennesker har en konsensusorienteret holdning til virkeligheden. De ser, hvad de tror flertallet ser, hører, hvad de tror flertallet hører, taler, som flertallet taler. Dette er et paradigme, som i Danmark er knyttet til Janteloven og ligeledes – ironisk nok – til individualiseringen. Hvis vi skal bevare vores frihed fordrer det at vi taler sammen – i stedet for bare at sige det samme i munden på hinanden.
Det er som regel svært at være den første i familien eller vennekredsen, der kommer i kontakt med information, som ved nærmere undersøgelse ikke kan betvivles, og som afslører, at der er en sammensværgelse og et bedrag et sted, som har – potentielle eller reelle – fortløbende skadelige konsekvenser for mange. Når man vælger at danne sig selv, finder man nogle gange meget skræmmende og meget ubehagelige informationer om hvordan og hvorfor de store menneskeskabe systemer i verden opererer. Når det sker – når du opdager sådan en sammenhæng – er det oftest nærmest umuligt at afgøre, hvor stor sammensværgelsen er, fordi den største mængde information, som underbygger en “alment accepteret sandhed”, ikke består faktiske løgne, men af gentagelser, fornægtelser og fortielser.
Det er svært at være den første blandt dem du kender, der opdager sådan en sammenhæng. Her er tre tanker om den situation.
Historisk faktum: Det var engang en accepteret sandhed i Europa, at jorden var flad. De første som forstod, at der var en større sammenhæng, blev modarbejdet, hånet og – de der insisterede – dræbt af dem, som havde magt og interesse i at bibeholde den “accepterede sandhed”. De aller fleste, som ønsker at bibeholde nogen form for accepteret sandhed og som viljefast nægter bare at overveje, at der kunne findes en større sammenhæng, handler således fordi de – bevidst eller ubevidst – har en interesse i at opretholde status quo. De er bange for at være en del af en mindretalsopfattelse af virkeligheden, selvom det måske kun ville være et mindretal for en tid. Det er sandt, at der stadig findes interesser, som ønsker at bibeholde status quo og at dette ønske har en tendens til at blive stærkere, jo mere magt og indflydelse en person har. Det er blandt andet det, der menes med ordsproget “magt korrumperer”. Men disse interessser, disse magthavere kan ikke forhindre folk i at informere hinanden.
Hele vores idehistorie er fuld af fabler, allegorier og myter om dette fænomen. Platons hulelignelse er måske det mest kendte historiske eksempel. Det kan være meget skuffende og ensomt at være den, der har set et lys uden for hulen og nu gerne vil sætte sit folk fri – den, der gerne vil have selskab oppe i lyset. Men lyset skinner stærkt nok til at alle kan se noget af det. Så udfordringen ligger i, at få folk til at ville kigge væk fra skyggerne – bare et øjeblik til at starte med. I dag har vi et værktøj, som gør en afgørende forskel – hvad alle, der har forsøgt at vække andre har opdaget. Vi har informationsvideoer frit tilgængelige på internettet. Disse kan fungere for sig selv, når de findes af mennesker, som villigt har åbnet øjnene. Men de kan også bruges til at få folk til kortvarigt at kigge væk fra skyggerne – når de kombineres med medmenneskelighed. Udvælg dine youtube videoer, udvælg dem du ser dem sammen med, diskuter informationen med åbent sind. Viljen til skyggen er stærk, men lys trænger ind glimtvis. Del med åbent sind uden at forsøge at tvinge andre til at se hvad du ser. Bagefter – giv tid til, at informationen kan bundfælde sig. At se lys er ikke det samme som øjeblikkeligt at forstå skygger. Men det kommer. Du har plantet et frø i evindelig regn. Det vil spire og begynde at vende sig mod lys.
Der findes positive og negative energier. Det kan ingen betvivle, uanset hvordan vi opfatter verden, for vi har alle haft det både godt og skidt. Disse energier kan forstås som indadgående og udadgående spiraler i evig udveksling med hinanden på alle eksistensniveauer. Netop fordi vores tid og vores samfund – vores eksistensniveau – er blevet domineret af mange fremtrædelsesformer af den negative af disse to typer af energi, er denne type nemmere at få øje på når først man begynder at se sig om. Den anden variant af energimønstre – den frigivende og forenende – findes i lige så righoldigt mål. Den er bare sværere at se, forstå, tro og acceptere, fordi vi er vokset op som villige ignoranter af den. At du har opdaget én dybere sammenhæng, er en stærk indikator af at der er flere, som du måske allerede aner findes eller har fået antydet – med ord, som du dengang ikke kunne andet end tvivle på. Derfor frygt ikke. Forståelse af større sammenhænge er det bedste man kan opleve som menneske, og at dele denne forståelse med andre er den største gave man kan give. Du er ikke alene. Vi er alle, i denne tid, ved at blive mere og mere klar til at vågne op og se lys.
Grunden til, at det kan være svært at vågne, er ikke mere kompliceret end dette: Alt bevæger sig i cykluser på den ene eller den anden måde. Den ene energivariant – den dominerende og ensrettende – har været stærkest og mest tydelig i sin indflydelse på det samfundsmæsige plan længe. Denne energivariant er blevet systematiseret og forvansket af løgne og fortielser, således, at de fleste ikke genkender den negative energi i dens fremtrædelsesformer. Disse sociale systemer er så omfattende og komplekse at vi alle er en del af dem, bidrager til dem, ikke kan overskue dem og aldrig helt kan undslippe dem. Sådan er det bare. Det er skræmmende. Indtil man begynder at kunne se den anden energivariant også. Så forstår man, at i en større sammenhæng har vores verdensopfattelser været i stærk, generel ubalance. Det, der sker blandt mennesker nu, er at denne ubalanse er ved at svinge den anden vej, fordi den positive energi bliver stærkere og stærkere. Du læser dette her. Du tænker og føler det du gør lige nu. Sådanne beviser på positiv, frigivende og forenende energi sker oftere og oftere, hver dag, over hele verden. Du er ikke alene, og du har intet at miste ved at turde tænke og føle anderledes end du har gjort før. Tværtimod har du alt at vinde – hvis blot du tør spørge andre, om de kunne have lyst til at se noget nyt.
