YOUTUBE

 

Press play

Youtube er mere end fulde teenagetøser og lavpandet underholdning. Alt hvad levende mennesker bruger tid på findes efterhånden repræsenteret med flere videoer end man kan nå at se, mens man stadig har interessen for emnet. Porno slettes så snart det opdages og der er altid rygter i omløb om politisk alternative kanaler, som udsættes for online variationer det, der kaldes ‘soft censorship’. Men ellers er youtube et frit marked med gratis tilgang til snart sagt alt hvad der kan videofilmes.

 

Toppen af poppen
Youtube er selvfølgelig bare et eksempel på den kategori af sites som tillader brugere at uploade videomateriale. Googlevideos og Ustream er andre eksempler og Wikipedia har en lang liste over konkurrenter på markedet. Men Youtube – på nærmest samme måde som Facebook – er det altdominerende site her i 2011. Dette skyldes blandt andet at brandet for nogle år siden blev opkøbt af Google og dermed har en række særlige branchefordele.

 

Like this view?
Problemet for almindelige brugere af youtube er at finde det mest relevante indhold i forhold til deres søgekriterier. De fleste går efter kanaler de allerede kender, spændende titler og tags, samt antallet af views og likes når de skal vælge en video at se. Populære videoer får hurtigt mange kommentarer og nogle gange svar-videoer. På denne måde fungerer youtube også som et socialt netværksmedie, alá Facebook.

 

Viralt fænomén
Det er historikken bag youtubevideoer som bedst illustrerer fænomemet ‘going viral’. Hvis der er en bred nyhedsværdi ved en bestemt video kan den få millioner af views på ingen tid. Dette er fordi den anbefales og spredes gennem andre online sociale medier. Det er den sociale linking af youtubevideoer, som bedst illustrerer Soul Uniteds princip – del information som en gave. Hvis man nøje udvælger hvilke videoer – hvilken information og i hvilken kontekst – man anbefaler andre, kan man effektivt opfordre sit netværk til at forholde sig til de emner man finder interessante.

 

Ansvarlighed
Når man når til selv at oprette en youtubekanal er man nået rigtig langt frem i skoene hvad angår future readiness. Man kan re-poste videoer fra andre kanaler, eller uploade sine egne. Hvis man tager det skridt, at dele direkte med andre den tid man har tilbragt foran kameraet, så tager man enten sig selv seriøst som medborger og/eller man forsøger at rette op på et følt opmærksomhedsunderskud. Soul United anbefaler, at man bruger denne type værktøj med omtanke og ansvar. Processen med at frigøre dig fra dit ego bliver endnu sværere når folk begynder at abonnere på dine videoer.

 

Soul United – Media Philosophic Group

Willemoesgade 56, 1.; 2100 Copenhagen Ø; Denmark

Tlf. +45 29828298; soulunited.dk@gmail.com

Reg. nr.: 9860; Kontonr.: 8920010114

 

Leave a Reply